Gøtze

“OpenOffice.org vs. Microsoft Office” er titlen på Birgir Ingolf Sigurðsson’s kandidatafhandling fra Cand.merc.(dat) på CBS. Han har givet mig lov til at publicere den, så her er den (4,1MB PDF).

Birigr har med afhandlingen forsøgt at besvare følgende spørgsmål:
Har OpenOffice.org de nødvendige egenskaber for at kunne
betegnes som et alternativ til Microsoft Office. Kan den færøske
offentlige sektor opnå besparelser ved at skifte til OpenOffice.org?

Jeg er som hans vejleder ganske tilfreds med afhandlingens akademiske niveau: Der er tale om en saglig og ganske solid undersøgelse, som bør læses af relevante aktører i den færøske forvaltning og it-branche.

Som åbenhedsinteresseret, så finder jeg også afhandlingen særdeles interessant. Der er tale om en ganske overbevisede business case.

Læs videre “OpenOffice.org vs. Microsoft Office”

Netop nu udløber fristen for alverdens nationers standardiseringsorganisationers stemmeafgivelse i forbindelse med OOXML Factor underholdningsprogrammet.

Ovre på Version2 spekulerer Peter Toft også om afstemningen herhjemme: OOXML hos Dansk Standard – hvad katten foregår der???

Fredag var det så afgørelsens time. Vi kender nu resultatet, og jeg tror vi er mange, som ikke er specielt overraskede over det. Men er det punktum så sat, eller hvad? For mange, ja, men jeg tror processen, der er sat i gang, vil fortsætte i lang tid fremover. Hele affæren har været noget som virkelig har vist hvor splittet et folkefærd vi danskere er. Enten er man for det, eller også er man imod det. Men nu er det altså afgjort, og vi har et resultat.

Egentlig er det underligt, at det kun er selve afgørelsen, “resultatet”, der er fokus på. I et folketingsvalg, præsidentvalg, osv., så offentliggøres det komplette optællingsresultat (i november 2008, at Obama vinder med 54%, osv), men så vidt jeg kan se, har man i denne afgørelse valgt blot at offenliggøre selve afgørelsen.

“Afgørelsen” af hvad, skal du spørge nu, for nu kan jeg vist ikke trække den længere. Som titlen på dette indlæg antyder, så snakker jeg nemlig om ikke blot en, men to afgørelser: Vinderen af X Factor og godkendelsen af OOXML (den danske indstilling hertil, vi afventer jo stadig den internationale afgørelse herom).

I prioriteret rækkefølge derfor nogle spørgsmål, som ligger mig på sinde: 1. Hvormange stemmer fik Martin hhv Laura? og 2. Hvis DS-udvalget overhovedet stemte om OOXML, hvormange stemte på hvad?

Ikke at nogle af disse spørgsmål har så stor betydning for noget som helst. Men det er da interessant, hvad der faktuelt ligger til grund for afgørelserne. Synes jeg. I det ene tilfælde må jeg indrømme, at det jeg finder mest interessant er antallet af stemmer. Og i det andet tilfælde nok mere hvem der stemte hvad. Og måske mere interessant: Er der tale om “vote stuffing”? Med andre ord: Har Ørum rottet sig sammen og massestemt?? Osv.

Hmm.

Jeg kan ikke lade være med at tænke over, om der ville være noget sjov ved at få nogle af de implicerede til at udtale sig om “den anden afgørelse”? Thomas Blachman/Remee/Lina
Rafn om OOXML eller Andy Updegrove/Helge Sander/Poul Henning Kamp/Jesper Lund
Stockholm om X Factor? Med al respekt, så ved jeg ikke om sidstnævnte vil kunne sige noget interessant, men af førstnævnte, så kunne det da være forfriskende at høre Thomas Blachman udtale sig om dokumentstandarder.

Enterprise Architecture 3.0 er titlen på et halvdagsseminar om next generation EA fredag den 11 april i Stockholm. Det er Telelogic, som afholder det, og det er mig der er hovedtaleren.

At jeg taler om EA 3.0 er meget bevidst. Lidt nørdet og hype-agtigt, måske, men et eller andet skal man jo kalde tingene. At jeg ikke “nøjes” med at snakke om EA 2.0 er nemlig bevidst. Selvom mange knapt har læst at EA 1.0 eksisterer, så er EA 2.0 allerede “old news”, og dermed er vi fremme ved EA 3.0.

Kort fortalt kan EA 3.0 beskrives ved at lege lidt med Eer og Aer: Everything Aligned, Embedded Architecture, Enabled Agility.

CBS Sommerskole er en uges forskningsbaseret efteruddannelse på et højt fagligt niveau indenfor en bred vifte af fagområder. Sammen med professor, institutleder Mogens Kühn Pedersen står jeg for kurset Globaliseringens nye udfordringer til IT-ledelsen og værktøjer til at imødegå dem, som afholdes 11.-15. august (uge 33).

Læs mere om dette og de 32 andre udbudte kurser i programmet. Formålet med vores kursus:

Kurset giver lejlighed til at opstille de aktuelle problematikker for IT-ledelsen i virksomheder og organisationer og stiller en række værktøjer til rådighed for at sikre kobling mellem forretning og IT. Kurset tilbyder at indføre dig i den nyeste viden om IT-arkitekturer og udvalgte komponenter på et ledelsesorienteret/strategisk niveau samt at træne dig i anvendelse af relevante værktøjer for at opnå indsigt i og forståelse af forskellige arkitekturmodellers brugbarhed. 

Deltagerforudsætninger er erfaring med og interesse for ledelse af IT-ressourcer, hvad enten det er i private eller offentlige virksomheder og organisationer. Interesserede virksomheder skal være velkomne til at sende hold, for eksempel ville det være relevant for både CIOer, chefarkitekter, og programledere at deltage.

En ting er sikker: Der er et voksende udbud af bøger om enterprise arkitektur. Jeg har blandt andet bemærket, at der mere og mere er tale om et internationalt udbud, med en hel del EA-forfattere fra Europa. Og generelt, en del gode ting at læse.

Holland er et produktivt EA-bogland: Building an Enterprise Architecture Practice: Tools, Tips, Best Practices, Ready-to-use Insights af Sogeti-konsulenterne Van den Berg og Van Steenbergen (2007), som tidligere har udgivet Dynamic Enterprise Architecture: How to Make It Work (2005, med Wagter og Luijpers). Begge bøgerne benytter og præsenterer DYA-metoden. Den nye bog supplerer med bl.a. et SWOT-analyseværktøj og en modenhedsmodel. Hollænderne har også en hel del forskere, som arbejder med EA. Og som en gang imellem skriver bøger på engelsk:  Enterprise Architecture at Work: Modelling, Communication and Analysis af Marc Lankhorst et al (2005). Her præsenteres ArchiMate, et interessant bud på et EA-metasprog, der vistnok er på vej til at blive TOGAFiseret, og nok er noget man skal holde øje med. Holland har selvfølgelig også den produktive Jaap Schekkerman med How to Survive in the Jungle of Enterprise Architecture Frameworks (sørg for at skaffe Third edition) og The Economic Benefits of Enterprise Architecture og snart en Good Practices Guide.

Frankrig har også en stolt EA-tradition. De kalder det bare ikke for EA, men urbanisation. Mig bekendt findes der ikke meget på engelsk (endnu, der arbejdes på det), dog er The Enterprise Architecture IT Project: The Urbanisation Paradigm af Christophe Longépé (2003) undtagelsen der bekræfter reglen. Det er en spændende men ikke specielt velskrevet bog – jeg mistænker lidt oversættelsen, men mit franske er ikke godt nok til at jeg har prøvet originalteksten. Urbanisationstilgangen fremhæver specielt den funktionelle arkitektur, er ret model-orienteret og generelt gearet til større enheder/enterprises end vi er vant til herhjemme.

USA er selvfølgelig også med. Den amerikanske EA-tradition er resulteret i et antal bøger. Her vil jeg fremhæve An Introduction To Enterprise Architecture af Scott Bernard (2005), som jeg bruger her og her.  Den har sine fejl og mangler, men er den bedste EA-lærebog, der findes. Man kan selvfølgelig ikke komme udenom Ross/Weill/Robertson’s (2006) Enterprise Architecture as Strategy, som retteligt er den absolutte EA-bestseller de seneste mange år. Jeg vil også fremhæve Governance of the Extended Enterprise: Bridging Business and IT Strategies fra IT Governance Institute (2005), som kobler EA til it-governance.

Spanien kan byde ind med Enterprise Architectures and Digital Administration: Planning, Design, and Assessment af Goikoetxea Ambrose (2007). Det er meget den klassiske amerikanske EA-tilgang, der her præsenteres, men dette gøres ganske udmærket. Bemærk, at titlen er lidt misvisende idet bogen ikke specielt handler om offentlig forvaltning (ejheller om Spanien).

Sverige kan byde ind med Enterprise Architecture: Models and Analyses for Information Systems Decision Making
af Johnson & Ekstedt (2007). Ærligt talt ikke den mest ophidsende
bog, men ganske solid indføring i arbejdet med modeller og analyser, og god til at falde i søvn til … 

Der findes således efterhånden mange EA-relevante bøger. Og det er så endda kun de bøger, som eksplicit taler om EA. Jeg vil selvfølgelig mene, at der findes mange flere “EA-relevante” bøger. Min nylige bogindkøb spænder ret bredt, men stort set alle er et eller andet sted henne oplagte for enterprise arkitekter at læse. Blandt andet en del om IT-governance
og SOA, men også meget andet, f.eks. “management”.

I den sidste uges tid har der igen været røre i dokumentformat-andedammen. Læs bl.a. Version2, Nyt format som afløser for ODF?, hvortil jeg skrev en kommentar med bl.a. dette:

Som jeg ser det er der tale om en korrekt kritik af ODF. Hverken 1.0
(ISO-versionen) eller 1.1 (den nuværende OASIS-version) er gode nok, og
der er også problemer med 1.2-versionen, der er planlagt komme her
senere på året. Det drejer sig om interoperabilitetsproblemer samt
applikationsafhænghed. På den måde er ODFs problem præcis det samme som
OpenXMLs problem – ODF er bundet til OpenOffice.org og OpenXML til
Microsoft Office 2007.

Det vil jeg gerne uddybe og præcisere.

Kort sagt er historien, at OpenDocument Foundation, Inc., har besluttet at droppe ODF til fordel for en W3C-standard, CDF.

CDF, Compound Document Format, sammensat dokumentformat. CDF kombinerer forskellige formater, såsom XHTML,
SVG,
SMIL og
XForms, og er en W3C specifikation (= åben standard).

Jeg har snakket med Gary Edwards (fra OpenDocument Foundation), der forklarer at CDF er en meget rummelig standard, som teoretisk set kan give fuld roundtripping, high-fidelity, mellem alverdens dokumentformater. Det lyder næsten for godt til at være sandt, og jeg vil da også gerne se det i praksis før jeg tror det. Og praksis er vel det, der er udfordringen, for jeg kan ikke lige se hverken Microsoft, Sun, Novell, KDE m.fl. droppe ODF/OpenXML for at kaste sig over CDF.

I en af de andre V2-kommentarer foreslår Michael Rasmussen at ‘man hellere skulle bruge energien på at få OOXML og ODF interoperable’. Sagen er jo bare den, at der ikke er nogen, der har lyst til at være “man”.

Sun’s standard-chef Douglas Johnson ser ud til at mene, at det slet ikke er standarderne, men applikationerne, der skal sikre interoperabiliteten.

Microsoft kører plugin-strategien, og har vel for travlt med at behandle de mange kommentarer til OpenXML til, at også kigge på ODF. De betaler jo nogen for at lave en plugin, er deres argument.

Det skulle også ligne webkonsortiet dårligt at lave noget der ikke strikt handler om webteknologier, og det kan man jo ikke ligefrem se desktoppens konge, officepakken, som. Uagtet Office 2.0, Google Apps, osv. Men det ville da være cool hvis Sir Berners-Lee gik ind og satte Microsoft, Sun, IBM, osv på plads.

Men hvad er det med ODF og OpenOffice?Jeg fik selvfølgelig straks at vide, at “ODF er da ikke bundet til OpenOffice” (Niels Elgaard Larsen). Jeg anerkender, at det er at sætte tingene på spidsen, for ja, selvfølgelig er der andre end OpenOffice, der implementerer ODF, natively dog vistnok kun KOffice, men der er mange forsøg på import/eksport, fra Google, Apple og andre, og snart WordPerfect. Men dette ændrer ikke ved, at formatet ODF og applikationen OpenOffice er uløseligt forbundne.

På den anden side …

Nej-sigerne, NoOOxml.org, fortsætter deres kampagne mod Microsofts Open XML. Underligt nok er Microsoft selv meget tyste i det offentlige billede – selv nogle af de normalt meget aktive bloggere er tilsyneladende gået i hi. Jeg antager, at de bruger alle kræfterne på målrettede kampagner overfor standardiseringsorganmedlemmer og embedsmænd. Det vil være naivt at tro de er gået i stå, i hvert fald. Det er stilhed før stormen, er mit bud.

En udvikling, som jeg finder faretruende …

Jyllands-Posten lancerer på mandag JP2, en elektronisk avis med “en ny og banebrydende teknologi”. Ovre på Comon fortæller Microsofts Bo Drejer, med et lidt andet ordvalg, at lortet kun virker i et Microsoftmiljø (kræver .Net 3).

Learning Lab har udviklet Netpilot, en søgeassistent (toolbar) til skoleelever. Lortet virker også kun i et Microsoft-miljø.

Nu kan en privatejet avis selvfølgelig selv bestemme hvilke kunder de vil gå efter, men at der går offentlige penge til at lave proprietære løsninger, finder jeg skammeligt og uacceptabelt. Fuck jer, Learning Lab, og fuck jer i Bibliotekstyrelsen, der har betalt for projektet.

Lorteland.

Så kom den længe ventede udmelding omkring åbne standarder i det offentlige. I en pressemeddelelse igår meddelte Videnskabsministeriet, at Regeringen, KL og Danske Regioner har indgået aftale om anvendelsen af
obligatoriske, åbne standarder for software i det offentlige.

Samtidig har ministeriet lavet en vejledning og en pjece. Ministeriet har endvidere offentliggjort en bilagsmappe til Folketingets it-ordførere med relevant information. Mappen indeholder 40 (!) bilag. Jeg noterer mig, at et af disse er den artikel, som Vibeke Hjortlund og jeg skrev sidste år i Version2.

Der er tale om syv sæt af standarder, som fra 1. januar er obligatoriske. Disse sæt er:

• Standarder for dataudveksling mellem offentlige myndigheder (OIOXML)
• Standarder til elektronisk sags- og dokumenthåndtering (FESD)
• Standarder til elektroniske indkøb i det offentlige (OIOUBL)
• Standarder for digital signatur (OCES)
• Standarder for offentlige netsteder / hjemmesider og tilgængelighed
• Standarder for it-sikkerhed (DS484 – kun for staten)
• Standarder for dokumentudveksling (ODF/OOXML)

De fleste hæfter sig ved sidstnævnte. Læs mere herom på dokumentformater.oio.dk.

Jeg misunder ikke alle de it-ansvarlige mv rundt om i det offentlige, som nu skal implementere aftalen. Man skal vide hvad aftaleparterne mener, for de siger det sgu ikke særligt klart selv …

Lad os tage et eksempel: I pjecen Sådan indfører du obligatoriske åbne standarder i det offentlige skriver de:

“Anvendelsen af de obligatoriske, åbne standarder for offentlige hjemmesider fordrer (…) en anvendelse af HTML, XHTML og CSS, på den af W3C foreskrevne måde … (og en) efterlevelse af WCAG level AA, der skal sikre tilstrækkelig grad af tilgængelighed”.

Der henvises så til “www.itst.dk” for “en praktisk vejledning til efterlevelse”. Jeg er ikke sikker på hvad det er for en vejledning, men der henvises andetsteds i materialet til denne. Udmærket baggrundsmateriale der, men ikke noget der siger hvordan man helt konkret skal efterleve dette sæt af regler. Der er pt. meget langt mellem de offentlige hjemmesider, der efterlever WCAG level AA, og der er frit slag for tolkning af W3Cs “foreskrevne måde”, men hvis det for eksempel betyder at websider skal kunne klare et W3C-validatortjek af HTML/XHTML og CSS, så er vi igen ude i noget, der er en stor forandring af tingenes tilstand.

Tingenes tilstand kan illustreres med ministeriets eget materiale: en del af bilagsdokumenterne vises ikke korrekt (forkert HTML-header; sendes som text/plain), og er som sådan i strid med W3C-anbefalingerne (og kan ikke vises i min browser). Ikke engang level A hvad angår WAI. Ikke valid HTML. Faktiskt slet ikke ‘korrekt’ valg af markupsprog. Hmm. “Gør som vi siger, ikke som vi gør”.

“Følg eller forklar” kommer i spil på dette område, det er helt sikkert. Forklaringer såsom “ønsker en leverandør på en SKI-aftale” vil givetvis dukke op. Man kan selvfølgelig altid anvende argumentet, at en ny hjemmeside for en kommune eller en styrelse slet ikke er en ny it-løsning (de har jo allerede en hjemmeside), og derfor slet ikke B103es …

Nå, men nu har vi da fået noget at arbejde ud fra. Det skal blive interessant at se hvordan det går med indførslen af de syv sæt af standarder.

Det ville have været rart med et roadmap for udrulningen af andre sæt af standarder, for eksempel på nogle af de områder hvor det gør rigtigt ondt “derude”. Identityområdet, webserviceområdet, osv., for slet ikke at tale om nogle af de områder, der nødvendigvis må komme og trænge sig på, for eksempel IPv4/IPv6-migrering.