De Syv Standarder

Så kom den længe ventede udmelding omkring åbne standarder i det offentlige. I en pressemeddelelse igår meddelte Videnskabsministeriet, at Regeringen, KL og Danske Regioner har indgået aftale om anvendelsen af
obligatoriske, åbne standarder for software i det offentlige.

Samtidig har ministeriet lavet en vejledning og en pjece. Ministeriet har endvidere offentliggjort en bilagsmappe til Folketingets it-ordførere med relevant information. Mappen indeholder 40 (!) bilag. Jeg noterer mig, at et af disse er den artikel, som Vibeke Hjortlund og jeg skrev sidste år i Version2.

Der er tale om syv sæt af standarder, som fra 1. januar er obligatoriske. Disse sæt er:

  • Standarder for dataudveksling mellem offentlige myndigheder (OIOXML)
  • Standarder til elektronisk sags- og dokumenthåndtering (FESD)
  • Standarder til elektroniske indkøb i det offentlige (OIOUBL)
  • Standarder for digital signatur (OCES)
  • Standarder for offentlige netsteder / hjemmesider og tilgængelighed
  • Standarder for it-sikkerhed (DS484 – kun for staten)
  • Standarder for dokumentudveksling (ODF/OOXML)

De fleste hæfter sig ved sidstnævnte. Læs mere herom på dokumentformater.oio.dk.

Jeg misunder ikke alle de it-ansvarlige mv rundt om i det offentlige, som nu skal implementere aftalen. Man skal vide hvad aftaleparterne mener, for de siger det sgu ikke særligt klart selv …

Lad os tage et eksempel: I pjecen Sådan indfører du obligatoriske åbne standarder i det offentlige skriver de:

“Anvendelsen af de obligatoriske, åbne standarder for offentlige hjemmesider fordrer (…) en anvendelse af HTML, XHTML og CSS, på den af W3C foreskrevne måde … (og en) efterlevelse af WCAG level AA, der skal sikre tilstrækkelig grad af tilgængelighed”.

Der henvises så til “www.itst.dk” for “en praktisk vejledning til efterlevelse”. Jeg er ikke sikker på hvad det er for en vejledning, men der henvises andetsteds i materialet til denne. Udmærket baggrundsmateriale der, men ikke noget der siger hvordan man helt konkret skal efterleve dette sæt af regler. Der er pt. meget langt mellem de offentlige hjemmesider, der efterlever WCAG level AA, og der er frit slag for tolkning af W3Cs “foreskrevne måde”, men hvis det for eksempel betyder at websider skal kunne klare et W3C-validatortjek af HTML/XHTML og CSS, så er vi igen ude i noget, der er en stor forandring af tingenes tilstand.

Tingenes tilstand kan illustreres med ministeriets eget materiale: en del af bilagsdokumenterne vises ikke korrekt (forkert HTML-header; sendes som text/plain), og er som sådan i strid med W3C-anbefalingerne (og kan ikke vises i min browser). Ikke engang level A hvad angår WAI. Ikke valid HTML. Faktiskt slet ikke ‘korrekt’ valg af markupsprog. Hmm. “Gør som vi siger, ikke som vi gør”.

“Følg eller forklar” kommer i spil på dette område, det er helt sikkert. Forklaringer såsom “ønsker en leverandør på en SKI-aftale” vil givetvis dukke op. Man kan selvfølgelig altid anvende argumentet, at en ny hjemmeside for en kommune eller en styrelse slet ikke er en ny it-løsning (de har jo allerede en hjemmeside), og derfor slet ikke B103es …

Nå, men nu har vi da fået noget at arbejde ud fra. Det skal blive interessant at se hvordan det går med indførslen af de syv sæt af standarder.

Det ville have været rart med et roadmap for udrulningen af andre sæt af standarder, for eksempel på nogle af de områder hvor det gør rigtigt ondt “derude”. Identityområdet, webserviceområdet, osv., for slet ikke at tale om nogle af de områder, der nødvendigvis må komme og trænge sig på, for eksempel IPv4/IPv6-migrering.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.