Jeg har overtalt de nationale chefarkitekter Dick Burk og Gary Doucet fra USA og Canada til at komme til Danmark til oktober.
De er keynote-talerne på konferencen Forretnings- og it-arkitektur hånd i hånd, der afholdes den 25. oktober i Pyramiden hos Dansk Industri.
Jeg har fornøjelsen af at være dagens ordstyrer, og kan da også godt røbe, at jeg har hjulpet arrangøren, Viktor Feldman fra Artpeople, med at sammensætte programmet. Og hvilket program det er blevet til!
Foruden de to udenlandske gæster byder programmet på ITEK, BRF Kredit, Finansministeriet, EnergiMidt/Fiber, Lenio, Dong Energy og sidst men ikke mindst Allan Bo Rasmussen, Zebranet.
Jeg er også glad for, at have Telelogic ombord som en af udstillerne. Disclosure: Telelogic er min kunde.