ISO: Det er en om’er!

I søndags sluttede afstemningen blandt potentielt 104 lande om godkendelsen af verdens nok mest omdiskuterede standard, ISO/IEC DIS 29500, Office Open XML. Af disse er 41 medlemmer af JTC1-komitéen, der arbejder med OOXML.

ISO har netop udsendt en pressemeddelelse om hvordan afstemningen så gik.

Og resultatet er …

53% af JTC1-medlemslandene er positive.
26% alle stemmeberettigede lande (104) er negative.

ISO-reglerne foreskriver, at der for godkendelse skal være 2/3 (66,6%) JTC1-medlemslande, som stemmer positivt, samt at højst 25% af alle medlemslande stemmer negativt.

Således er OOXML ikke blevet godkendt.

 

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *