Gøtze

Mikkel Mertz, Morten Gryning og Ambreen Khan forsvarede for ca. en måned siden deres speciale på ITU. Det var en stor fornøjelse for mig at give dem 12 for specialet, og en af de situationer hvor man som lærer ærger sig over at regeringen afskaffede 13-tallet.

Mange andre virksomheder ville kræve, at et speciale af denne type – case-baseret, der går ret tæt på – skulle være fortroligt, men her er Carlsberg gået mod strømmen, og har nu godkendt offentliggørelse af det. Så her er det fulde speciale: Coherency
Management in Carlsberg.

Abstract
Even though the amounts of information in enterprises are rapidly increasing, it does not directly provide the organizations with competitive advantages. A paradox of the Information Age is that while information have never been available in such vast amounts as now, the vast volume has caused the organizations to lose sight of the overall picture; what is required is a way to enhance and manage the information to provide a coherent vision. This can be described as Coherency Management.
This thesis examines how the novel concept of Coherency Management (CM) can be enhanced based on pragmatic problems identified in a complex enterprise. Carlsberg, which is currently undergoing a major standardization transformation, provides a unique opportunity to assess the standardization process and the effect on the enterprise. The empirical data obtained is analyzed to enhance the Coherency Management concept described in (Doucet et al, 2009), advancing it to cope with those problems found to be inside CM’s scope.
On the basis of the identified problems and findings in the thesis, a CM framework has been developed. This framework represents a more pragmatic view on CM, and can be implemented in an enterprise to introduce CM there. In addition, the framework can be utilized as a foundation for the further development of the concept.
The thesis asserts that: Coherency Management should only to a lesser extend possess domain specific knowledge; it should not be included in the Enterprise Architecture discipline; and it should only concern the improvement of cooperation between the departments and programs in the enterprise – by using the three modes for architecture.
The thesis also discusses how the scope of Coherency Management is best determined and the differences between CM and Enterprise Architecture. The paper concludes by elaborating on the findings of the thesis and discuss if the problem statement has been sufficiently answered.

Læs det! PDFen er her: Coherency
Management in Carlberg.

Jeg burde have lavet denne liste for længe siden. Oversigten over specialer, som jeg har vejledt og som er publicerede. Listen er pt. ikke fuldstændig (send mig gerne links, som jeg har misset).

Generelt er det næsten en undtagelse, at studerende publicerer deres specialer. Mange, alt for mange, specialer er fortrolige – nogle selvfølgelig med god grund, men mange blot ‘fordi’ (virksomheden kræver det, uanset om der reelt er noget at holde fortroligt).

Jeg langer lidt ud efter IT- og Telestyrelsens agile flagskibsprojekt, Digitalisér.dk, i deres eget miljø og lidt på Twitter.

Jeg ledte efter listen over standarder for offentlige
digitaliseringsprojekter, OIO-kataloget som det hed engang. Men både her og der
giver linkene ingen mening – medmindre de vitterligt har gjort .Net til
obligatorisk standard!! (følger du pt et af linkene på disse sider –
der vel må siges at være ‘de officielleste’ man kan finde – så ser du
.Net på listen – og for at gøre forvirringen total optræder den også under Anbefalet, Frarådes osv.).

Det er åbenbart ikke bare mig, der ikke kan finde ud af hvordan ‘dyret’ virker …

Jeg
skulle mene, at mine spørgsmål ikke er urimelige. Altså spørgsmål som:
Hvor mange standarder er obligatoriske? Og hvilke er de så? (og
selvfølgelig samme spørgsmål til andre klassifikationer).

Digitalisering.dks egen @hoegh peger her, men den liste er ikke korrekt (indeholder en standard som udfases,
og link til ISBen, der jo er nedlagt, og endelig kan man sige det ikke
giver mening at både HTML4.01 og XHTML er obligatoriske — for nu slet
ikke at nævne de altoverskyggende to obligatoriske dokumentformater; jeg troede det
var ISO-ODF styrelsen anbefaler, men man linker faktisk til OASIS).

Anyhow,
jeg stod faktisk og skulle bruge standardoversigten. Et stykke
offentlige data, som jeg ville bringe i spil. Det kom der et lille
projekt ud af, NemDigitaliser.
Det synes ikke af meget, men ‘did the job’ idet jeg sådan set blot
skulle have fat ResourceIDs. Det er nok bare mig, der er dum, men jeg
kan simpelhen ikke få den fine Digitalisér.dk REST API til at spille. Så jeg henter data på anden vis (ja, screen scraping).

Med Finansloven 2010 får ITST 10 millioner kr om året til arbejdet med åbne standarder og open source. Jeg ville gerne se hvordan man har tænkt sig at udmønte disse penge.

CEDI skriver, at Finansministeriet har bedt nogle studerende om at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse blandt folk fra de statslige
institutioner, leverandører og konsulenter om bedre statslige
it-projekter. Det er ikke korrekt, at undersøgelsen er Finansministeriets initiativ. De studeremde arbejder helt på egen hånd, og undersøgelsen er ikke en bestilling fra ministeriet. Det er korrekt – og særdeles glædeligt – at Finansministeriet har taget flot imod invitationen fra de studerende om at dele sine findings med ministeriet og udredningsarbejdet.

Så skulle det være på plads.

PROSA, forbundet for it-professionelle, holder Midtvejsmøde 2009 den 21 november. De har inviteret mig til at stå for en workshop:

Kan it-professionelle klare sig uden forretningsforståelse?

Det påstås, at forretningsforståelse i større og større grad medvirker til at drive it-udvikling. Betyder det, at forretningsforståelse skal være en del af PROSA’s (it-professionelles) faglighed?
Workshoppen stiller skarpt på zonen mellem it og forretning. John Gøtze indleder med et oplæg, hvorefter vi behandler en række konkrete eksempler. Vær med til at definere, hvad vi forstår ved det it-professionelle arbejde.
Læs mere om baggrunden for wokshoppen.

Ok, for nu at varme op, her et par statements:

“Zonen mellem it og forretning” – eller ‘business-IT alignment’ – er en konstruktion, som visse it-profesionelle og andre it-folk har fundet på, og som andre professionelle (og amatører) også nogle gange begiver sig ud i at forklare. Jeg har såmænd nok også selv været med til at hælde lidt benzin på bålet i diskussionen gennem årene … men nu er der nogle andre bål og broer der skal brændes.

Selvom vi vel egentlig synes at “it” er en lidt udefinerbar størrelse
(men vi ved hvad det er når vi ser det), så gør det samme sig jo
gældende for “Forretningen”: Altså der hvor de it-professionelle står over de ‘forretningsprofessionelle’. Hvis de da overhovedet står overfor hinanden, i andet end organisationsdiagrammet.

Her forleden besøgte jeg en større dansk virksomhed, som havde hidkaldt mig for at rådgive it om hvordan de skal kommunikere med ‘dem ovre i forretningen’, hvor de tydeligvist ikke følte sig særligt velkomne. Og kom de endelig indenfor meldte de med forundring, at ‘forretningen’ på ingen måde er en fasttømret enhed. Ligesom it består af udvikling og drift, upstream og downstrem, osv, så består ‘forretningen’ i mange virksomheder af forskellige forretningsområder og -segmenter, som heller er så meget for at tale sammen og være ‘alignet’, så ‘bare’ indenfor ‘forretningen’ er alignment i den grad et issue.

At it-fagligheden er oppe til debat synes jeg er rigtigt godt. For der er jo på ingen måde tale om, at it som profession ikke udvikler sig, og for mig ingen tvivl om at spørgsmålet om forretningsforståelse er helt centralt. Nu er det selvfølgelig lige netop det budskab jeg lever af at sælge/diskutere, da enterprise architecture som bekendt jo nærmest pr definition er ‘zonevogteren’, ‘brobyggeren’, den store aligner, eller hvad vi end vil kalde det vi gør – vi får lortet til at hænge sammen.

Nå, det skal nok blive en sjov dag inde hos de it-professionelle.

For at finde ny inspiration har jeg fundet Richard Sennett frem, og læser om håndværkeren.

Jeg opfordrer altid mine studerende til at publicere deres arbejde. Desværre er mange projekter underlagt strikse NDAer og fortrolighedskrav, ofte urimelige, men selvfølgelig også ofte helt legitime. Men mange projekter falder i gråzonen, og dermed mellem stolene – der kan være dele af projekterne, som ikke tåler offentlighedens lys, og publicering kræver derfor ekstraarbejde (som ikke tæller med i bedømmelsen). Det er der mange som ikke orker, men heldigvis også nogle, som går den ekstra mil for at få deres arbejde ud i offentligheden lys. Nedenfor et sådant eksempel. Jeg har opfordret Sanne og Lars til at indsende en høringskommentar til It-udredningen. Det er jo nogle interessante findings, må man nok sige (“det vurderes at Den Digitale Taskforce ikke længere kan sikre
den nødvendige fremdrift”).

Tværoffentlig it-governance er en ny hjemmeside, som Sanne Mi Poulsen og Lars Rhein Hansen har lavet om deres projekt It-governance på tværs af sektorgrænser i det offentlige Danmark, som afsluttede deres Master i IT strategi og ledelse ved IT-Universitetet, og som jeg havde fornøjelsen af at vejlede og eksaminere.

Sanne og Lars identificerer fire væsentlige
udfordringer på området, som skal adresseres for at fremme
digitaliseringsindsatsen:

1. Det tværoffentlige samarbejde er ikke tilstrækkeligt omfattende –
   og der mistes mange potentielle digitaliseringsgevinster af den årsag
2. Strukturen omkring Den Digitale Taskforce sikrer ikke længere den nødvendige fremdrift og koordinering for digitaliseringen
3. Der er en manglende professionalisme i form af opfølgning på
   omkostninger, hjemtagning af resultater, overholdelse af standarder etc.
4. Det tværoffentlige område mangler implementeringsevne til at realisere forretningspotentiale gennem digitalisering