OOXML Factor: Afgørelsen

Fredag var det så afgørelsens time. Vi kender nu resultatet, og jeg tror vi er mange, som ikke er specielt overraskede over det. Men er det punktum så sat, eller hvad? For mange, ja, men jeg tror processen, der er sat i gang, vil fortsætte i lang tid fremover. Hele affæren har været noget som virkelig har vist hvor splittet et folkefærd vi danskere er. Enten er man for det, eller også er man imod det. Men nu er det altså afgjort, og vi har et resultat.

Egentlig er det underligt, at det kun er selve afgørelsen, “resultatet”, der er fokus på. I et folketingsvalg, præsidentvalg, osv., så offentliggøres det komplette optællingsresultat (i november 2008, at Obama vinder med 54%, osv), men så vidt jeg kan se, har man i denne afgørelse valgt blot at offenliggøre selve afgørelsen.
XFactor.jpg
“Afgørelsen” af hvad, skal du spørge nu, for nu kan jeg vist ikke trække den længere. Som titlen på dette indlæg antyder, så snakker jeg nemlig om ikke blot en, men to afgørelser: Vinderen af X Factor og godkendelsen af OOXML (den danske indstilling hertil, vi afventer jo stadig den internationale afgørelse herom).

I prioriteret rækkefølge derfor nogle spørgsmål, som ligger mig på sinde: 1. Hvormange stemmer fik Martin hhv Laura? og 2. Hvis DS-udvalget overhovedet stemte om OOXML, hvormange stemte på hvad?

Ikke at nogle af disse spørgsmål har så stor betydning for noget som helst. Men det er da interessant, hvad der faktuelt ligger til grund for afgørelserne. Synes jeg. I det ene tilfælde må jeg indrømme, at det jeg finder mest interessant er antallet af stemmer. Og i det andet tilfælde nok mere hvem der stemte hvad. Og måske mere interessant: Er der tale om “vote stuffing”? Med andre ord: Har Ørum rottet sig sammen og massestemt?? Osv.

Hmm.

Jeg kan ikke lade være med at tænke over, om der ville være noget sjov ved at få nogle af de implicerede til at udtale sig om “den anden afgørelse”? Thomas Blachman/Remee/Lina
Rafn om OOXML eller Andy Updegrove/Helge Sander/Poul Henning Kamp/Jesper Lund
Stockholm om X Factor? Med al respekt, så ved jeg ikke om sidstnævnte vil kunne sige noget interessant, men af førstnævnte, så kunne det da være forfriskende at høre Thomas Blachman udtale sig om dokumentstandarder.

Join the Conversation

1 Comment

  1. 8 mod 4 ??

    Netop nu udløber fristen for alverdens nationers standardiseringsorganisationers stemmeafgivelse i forbindelse med OOXML Factor underholdningsprogrammet.Ovre på Version2 spekulerer Peter Toft også om afstemningen herhjemme: OOXML hos Dansk Standard – h…

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *