Strøm til Statens It

Finansministeriet tager som forventet Statens It ind under sine egne vinger, og gør Statens It til en styrelse under Finansministeriet, med en ny direktør, hentet fra egne rækker. Pr. 1. juli konstitueres vicedirektør i Økonomistyrelsen Lone Strøm, som direktør for Statens It.
Så farvel til privatsektormanden Jan Cilius, der blev hentet ind for at realisere Finansministeriets drøm om et centralt it-servicecenter for hele staten, og farvel til big bang idéen bag Statens It, der nu indføres i et mere afmålt tempo, med en revisor bag roret. “Med Lone Strøm får Statens It en kompetent og indsigtsfuld direktør”, lyder det betryggende fra Statens It. Presse: Politiken, DR.dk, Version2 og ComputerWorld.

Dorte Toft perspektiverer lidt videre i det ustoppelige statslige it-cirkus og spørger hvorfor går alt bananas? Dorte stiller alt for mange spørgsmål til at jeg overhovedet vil forsøge at besvare dem, men et par observationer om ‘sagen’ vil jeg gerne dele.

Data (ikke) til rådighed
Finansministeriet blev den 26. marts af Folketingets Finansudvalg (spørgsmål nr. 96 af 26. marts 2009; Alm. del – & 7) bedt om en en oversigt fra 2001 til nu over større statslige it-projekter, for hvilke der er sket betydelige overskridelser af de budgetterede omkostninger ved projektet og/eller væsentlige forsinkelser i projektet. Den 16. april skriver Finansministeren til Finansudvalget og meddeler:

Finansministeriet har ikke de data til
rådighed, som et svar på Finansudvalgets spørgsmål forudsætter. Finansministeriet
har derfor bedt ministerierne svare på Finansudvalgets spørgsmål for alle projekter,
der ifølge Budgetvejledningen skal forelægges Finansudvalget, og for hvilke der
siden 2001 har været betydelige overskridelser af de budgetterede omkostninger
og / eller væsentlige forsinkelser i projektet.


På baggrund af oplysninger der indsamles
fra ministerierne forventer Finansministeriet at kunne give endeligt svar på
ovenstående spørgsmål 1. maj 2009.

Den 25. maj kommer så redegørelsen, som viser, at de 15 gennemgåede it-projekter i gennemsnit har haft en budgetoverskridelse
på 39 procent og en overskridelse af de oprindelige tidsplaner på 74 procent (om redegørelsen, se Computerworld).

Det er egentlig ikke så meget gennemgangen af de 15 cirkusnumre, jeg hæfter mig ved, selvom den da bestemt er interessant læsning. Det er mere det med, at Finansministeriet ikke har de data til
rådighed
, der bliver spurgt om. At det tager to måneder at fremskaffe data. Data af en art, man skulle tro de havde allerede, med alle de business cases, der er lavet de seneste år.

Endvidere er redegørelsen allerede dybt begravet i Folketingets sorte hul. Selv Google kan ikke finde dokumentet. Det er snart mange år siden, at Folketingets website var tidssvarende.

Det var forhold som dette, der gjorde at jeg udtalte mig lidt skarpt forleden, da jeg til Version2 sagde, at “Danmark er et u-land hvad angår at tænke forretningsorienteret arkitektur“. Det var i en lidt anden sammenhæng, om noget TOGAF-software, men dybest set en kommentar, jeg står inde for, og som jeg også synes denne sag demonstrerer ganske tydeligt. At Danmark er et u-land skal forstås derhen, at andre lande på netop dette område er langt mere udviklede. Lad os som eksempel kigge på USA (og dermed koble sagen til EA).

IT-projektoverblik Obama Style
“Government should be transparent. Government should be participatory. Government should be collaborative.” Barack Obama

Obama-administrationen har netop lanceret The IT Dashboard:

an online window into the
details of Federal information technology investments and provides
users with the ability to track the progress of investments over time.
The IT Dashboard displays data received from agency reports to the
Office of Management and Budget (OMB), including general information on
over 7,000 Federal IT investments and detailed data for nearly 800 of
those investments that agencies classify as “major”.

Der er selvfølgelig lidt bling bling over dette dashboard, eller Obama coolness om man vil, men kigger man lidt ned i indholdet, er kontrasten til den danske situation godtnok tydelig. Og synes man ikke der er nok data kan man kigge på VUE-IT, Visualization to Understand Expenditures in Information Technology.

Data opdateres decentralt af myndigheder og ministerier, på månedlig basis, og OMB har det overordnede ansvar for sammenhæng, konsistens og struktur. OMB varetager dette ansvar gennem det føderale EA-program og den mål- og rammestyring som dette indebærer. Her er de føderale referencemodeller centrale. Men der indgår også en hel del forandringsledelse.
Radical Transparency kalder Tim O’Reilly det, og kommenterer:

Dashboards are only as good as the people who use them. Ultimately, the
goal of instrumenting government spending and its effectiveness depends
on the willingness of those in positions of authority to respond to
what the dashboards tell them. Vivek Kundra is rolling out a suite of
IT management tools – a platform for better government, if you will –
of which this is only one installment. Let’s hope that as the
dashboards are updated each month, we’ll see evidence of change, with
the data more complete, and with out-of-control projects reined in,
improved, or ended.

Udviklingspotentiale i Danmark
Danmark har allerede den fællesoffentlige forretningsreferencemodel (FORM) og service- og
teknologireferencemodel (STORM), som vil være et tilstrækkeligt semantisk grundlag for data. FORM skal allerede bruges ifbm de obligatoriske business cases, og STORM kommer vel også på som krav på et tidspunkt. Så er det jo ‘bare’ at indsamle og udstille de essentielle data.

IT og Telestyrelsens initiativer Offentlige Data i Spil og OIOREST springer selvfølgelig i øjnene, når det handler om at sammenstille og udstille offentlige data. ITST fokuserer på “at få offentlige data i spil i det private erhvervsliv for
at sætte gang i en bølge af nye digitale tjenester. Kombinationen af
hurtigt bredbånd og digitalt indhold på basis af offentlige data kan
give større vækst, nye arbejdspladser og bedre servicetilbud”. For et stykke tid siden bad ITST Gartner om at lave en analyse om “innovativ udnyttelse af offentlige data“, som tydeligvis har inspireret styrelsen. Der er mere fokus på kommercialisering end på transparency, må man konstatere. Men alligevel også en åbning for det bredere perspektiv.

Måske er netop it-området er godt sted at skabe gennemsigtighed. Det er jo det mest usexede politikområde i Folketinget, hvor kun fadbamseforbrug kan få åbenhedsdebatten pisket op. 

Join the Conversation

2 Comments

  1. Hej John
    Vi kigger faktisk på om, det ikke er muligt at lave en form for dashboard på digitalisér.dk, der er dog en del overvejelser, bl.a. hvilke KPI’er mv. der skal hives ind i såfald, men stay tuned for mere information.
    /Christian Lanng

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *