Alle indlæg af admin

Who Did It?

Godt §20-spørgsmål fra Rasmus Prehn:

Da det ifølge regeringen er vigtigt, at den enkelte studerende skal
skrive, hvem der har skrevet hvad i et gruppeprojekt, såfremt de ønsker
en vurdering af selve projektet, og da regeringen bl.a. skal vurderes
på netop regeringsgrundlaget, vil ministeren da redegøre for, hvem der
har skrevet afsnittet om afskaffelse af gruppeeksamen i
regeringsgrundlaget?

Mange af mine specialestuderende sveder ekstra meget her i sommervarmen for at nå at færdiggøre deres speciale inden de nye regler træder i kraft.

-3 til Bertel Bims og Helge Sander.

OOXML og XPS og …

OOXML
Her mandag er det sidste frist for at indsende kommentarer på OOXML til Dansk Standards S-142/U-34-udvalg.

Politikerne har indgået aftale om en køreplan for B103, skrev MVTU i en pressemeddelelse. Selve køreplanen er dog ikke offentligt tilgængelig. Hør Harddisken hvor Helge Sander svarer i øst når Henrik Føhns spørger i vest (hvis browseren brokker sig, hent hele programmet som MP3). Er det bare mig, eller hænger det slet ikke sammen, det ministeren siger? Han svarer slet ikke på spørgsmålene! Selve køreplanen er det svært at udtale sig om, sålænge den ikke findes.

XPS
Og nu er der så kommet endnu en standard på banen. Det seneste nye på den internationale dokumentformatscene er nemlig, at Microsoft nu langt om længe tilsyneladende har indsendt XPS, XML Paper Specification, til standardisering, som de lovede i januar sidste år.

PDF-dræberen, som jeg kaldte XPS i Version2 i efteråret, er – som jeg forudså 🙂 – blevet sendt til Ecma, der har oprettet en TC-46, som skal standardisere XPS, men som underligt nok har præcis det samme scope som TC-45 (Office Open XML TCen).

Arbejdsprogrammet er dog specifikt omkring XPS, og det får kritiske kommentarer fra Bob Sutor og Andy Updegrove og Stephen Walli med på vejen. Underligt nok er Microsoftbloggerne så vidt jeg kan se slet ikke på banen. I mellemtiden har Infoworld, PC World, Betanews, m.fl. kastet sig over historien.

OOXML og XPS
Det kunne være interessant om nogen kunne forklare hvordan OOXML og XPS forholder sig til hinanden. For en relation er der.

Man kunne jo godt formode, at Microsoft har fundet på nogle ting, der blander tingene godt sammen inde i zipfilerne. Hvormeget af det som er med i standarderne, og hvormeget der “bare” er i Vista/MS Office 2007 er et åbent spørgsmål.

…og …
Det hænger sammen, det hele: Hele sumpen af dokumentrelaterede standarder, inklusive OOXML, ODF, PDF, XPS, UOF, UOML, DocBook, DITA, …

Det er da rart at Dansk Standard har en komité, der tager sig af dokumentformater. Så snart Ecma har behandlet XPS bliver den nemlig sendt til ISO. Man må også formode, at OASIS oversender noget, bl.a. ODF 1.2. Der bliver travlt i udvalget, som jeg ønsker rigtig god arbejdslyst.

Udfordringen
Et af de grundlæggende spørgsmål er omkring en standards funktionshøjde, siger Mogens Kühn Petersen (formand for DS-udvalget, professor på CBS). Altså, hvor kompleks er den? Her kan man tale om overspecifikation (og underspecifikation) ifht bestemte funktioner.

Jeg vil tilføje yderligere en dimension: Anvendelsesbredden. Hvor generisk er den? Hvor extensible/customisable er den?

Noget andet er så spørgsmålet om systemernes funktionshøjde og deres anvendelsesbredde.

funktion-anvendelse.pngEr det helt unfair, når jeg placerer de forskellige produkter, som jeg gør?

Hvor skal standarderne så placeres? Hmmm.

Min danske blog

Min hidtidige danske blog, Danmark 2.0, er umiddelbart forsvundet i forbindelse med Ingeniørens overgang til en ny platform. Men den er der stadigvæk. Den er bare ikke aktiv.

Grunden til at den ikke er aktiv er, at den/jeg holder en pause. Jeg har ikke rigtigt kunnet holde det tempo, som forventes på et medie-site.

Så nu har jeg lavet denne blog. Vi får se hvormeget jeg orker skrive i den. Jeg har selvfølgelig stadig min blog på engelsk.

Jeg har stor sympati for idéen om at blogge på flere sprog, men erkender også, at det – for mig – er et uopnåeligt ideal at leve op til de principper, som de snakker om (dette indlæg findes for eksempel ikke på engelsk).

Hvad man skal blogge hvor er selvfølgelig så nu et spørgsmål. Jeg bilder mig ind, at det nok løser sig selv.