OOXML og XPS og …

OOXML
Her mandag er det sidste frist for at indsende kommentarer på OOXML til Dansk Standards S-142/U-34-udvalg.

Politikerne har indgået aftale om en køreplan for B103, skrev MVTU i en pressemeddelelse. Selve køreplanen er dog ikke offentligt tilgængelig. Hør Harddisken hvor Helge Sander svarer i øst når Henrik Føhns spørger i vest (hvis browseren brokker sig, hent hele programmet som MP3). Er det bare mig, eller hænger det slet ikke sammen, det ministeren siger? Han svarer slet ikke på spørgsmålene! Selve køreplanen er det svært at udtale sig om, sålænge den ikke findes.

XPS
Og nu er der så kommet endnu en standard på banen. Det seneste nye på den internationale dokumentformatscene er nemlig, at Microsoft nu langt om længe tilsyneladende har indsendt XPS, XML Paper Specification, til standardisering, som de lovede i januar sidste år.

PDF-dræberen, som jeg kaldte XPS i Version2 i efteråret, er – som jeg forudså 🙂 – blevet sendt til Ecma, der har oprettet en TC-46, som skal standardisere XPS, men som underligt nok har præcis det samme scope som TC-45 (Office Open XML TCen).

Arbejdsprogrammet er dog specifikt omkring XPS, og det får kritiske kommentarer fra Bob Sutor og Andy Updegrove og Stephen Walli med på vejen. Underligt nok er Microsoftbloggerne så vidt jeg kan se slet ikke på banen. I mellemtiden har Infoworld, PC World, Betanews, m.fl. kastet sig over historien.

OOXML og XPS
Det kunne være interessant om nogen kunne forklare hvordan OOXML og XPS forholder sig til hinanden. For en relation er der.

Man kunne jo godt formode, at Microsoft har fundet på nogle ting, der blander tingene godt sammen inde i zipfilerne. Hvormeget af det som er med i standarderne, og hvormeget der “bare” er i Vista/MS Office 2007 er et åbent spørgsmål.

…og …
Det hænger sammen, det hele: Hele sumpen af dokumentrelaterede standarder, inklusive OOXML, ODF, PDF, XPS, UOF, UOML, DocBook, DITA, …

Det er da rart at Dansk Standard har en komité, der tager sig af dokumentformater. Så snart Ecma har behandlet XPS bliver den nemlig sendt til ISO. Man må også formode, at OASIS oversender noget, bl.a. ODF 1.2. Der bliver travlt i udvalget, som jeg ønsker rigtig god arbejdslyst.

Udfordringen
Et af de grundlæggende spørgsmål er omkring en standards funktionshøjde, siger Mogens Kühn Petersen (formand for DS-udvalget, professor på CBS). Altså, hvor kompleks er den? Her kan man tale om overspecifikation (og underspecifikation) ifht bestemte funktioner.

Jeg vil tilføje yderligere en dimension: Anvendelsesbredden. Hvor generisk er den? Hvor extensible/customisable er den?

Noget andet er så spørgsmålet om systemernes funktionshøjde og deres anvendelsesbredde.

funktion-anvendelse.pngEr det helt unfair, når jeg placerer de forskellige produkter, som jeg gør?

Hvor skal standarderne så placeres? Hmmm.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *